Psykoanalyse – teori, begreber og historie

Psykoanalyse er en psykologisk teori om, hvordan ubevidste tanker, følelser og konflikter kan præge det, mennesker tænker, føler og gør. Ordet bruges også om en metode til at udforske det ubevidste og om en samtalebaseret terapitradition. Retningen blev grundlagt af den østrigske læge Sigmund Freud i slutningen af 1800-tallet. Dette site beskriver psykoanalysen som teori og idéhistorie: hvad begreberne betyder, hvor de kommer fra, og hvordan de er blevet kritiseret og videreudviklet.

Hvad er psykoanalyse?

Betegnelsen dækker tre ting, som ofte flyder sammen:

• En teori om psyken. Den beskriver, hvordan personligheden er opbygget og udvikles. Teorien lægger vægt på det ubevidste, på barndommens betydning og på, at indre konflikter mellem ønsker og krav præger mennesket.
• En metode. Metoden går ud på at nærme sig ubevidst materiale gennem det, et menneske siger, gør og drømmer. Den er beskrevet nærmere under den psykoanalytiske metode.
• En terapitradition. Psykoanalysen er også en samtaleform, der ofte betegnes som en dybdeterapi. Den ligger til grund for flere senere retninger, som er omtalt under psykodynamisk terapi.

Hvad er Freuds psykoanalyse?

Sigmund Freud (1856–1939) var læge og neurolog og boede det meste af sit liv i Wien. I 1895 udgav han sammen med lægen Josef Breuer værket Studier af hysteri, og fra 1896 brugte han selv betegnelsen psykoanalyse om sin metode og den teori, metoden bygger på. Blandt hans kendteste værker er Drømmetydning (1899–1900), Tre afhandlinger angående seksualteorien (1905) og Jeget og detet (1923). I 1938 flyttede han til London, hvor han døde i 1939. Læs mere på siden om Sigmund Freud.

Freuds teori blev ikke skrevet færdig på én gang. Han reviderede den flere gange, og den senere personlighedsmodel fra 1920’erne udvidede og delvis afløste hans tidligere opdeling af psyken.

Grundtankerne

Disse begreber går igen i næsten al psykoanalytisk litteratur:

• Det ubevidste. Tanker, minder og ønsker, som mennesket ikke er klar over, men som ifølge teorien alligevel påvirker oplevelse og adfærd. Se det ubevidste.
• Drifter og fortrængning. Drifterne er de grundlæggende kræfter bag psykens energi, og fortrængning er den proces, hvor uacceptable impulser og minder holdes ude af bevidstheden. Begge er forklaret under Freuds teori.
• Personlighedsmodellen. Psyken deles i Det, Jeget og Overjeget. Modellen gennemgås under Freuds personlighedsmodel, også som det billede, der kaldes Freuds æg.
• Barndommens faser. Freud beskrev, hvordan lystfølelsen i barndommen knyttes til forskellige kropsområder, og hvordan Ødipuskomplekset og latensfasen indgår heri. Se de psykoseksuelle faser.
• Drømme. I psykoanalysen ses drømme som udtryk for ubevidst materiale. Teorien er gennemgået under drømmetydning i psykoanalysen, som idéhistorie og ikke som drømmeleksikon.

Begreberne er samlet alfabetisk under psykoanalytiske begreber fra A til Å.

Retninger efter Freud

Psykoanalysen er ikke én samlet lære. Wikipedia beskriver udviklingen i fire hovedtrin: driftspsykologi, jegpsykologi, objektrelationsteori og selvpsykologi. Efter Freuds egen tid kom desuden den franske retning omkring Jacques Lacan og den relationelle psykoanalyse i slutningen af 1900-tallet.

Nogle af Freuds tidlige kolleger brød med ham. Carl Gustav Jung udviklede den analytiske psykologi, og Alfred Adler udviklede individualpsykologien. Freud mente selv, at ingen af dem var psykoanalyse. Anna Freud, Freuds datter, udgav i 1936 en bog om jeget og forsvarsmekanismerne og er knyttet til jegpsykologien. Læs mere under Carl Jung og psykoanalysens historie og retninger.

Psykoanalyse i dag

Psykoanalytiske begreber bruges stadig som teoretisk ramme i psykologien og i humanistiske fag som litteraturteori, filosofi og kulturanalyse. Et eksempel er psykoanalytisk læsning af litteratur.

Som terapitradition er den klassiske psykoanalyse ifølge engelsksproget Wikipedia gået tilbage, mens de bredere psykodynamiske retninger bygger videre på dens idéer. Den klassiske form beskrives samme sted som typisk tre til fem samtaler om ugen over længere tid.

Psykoanalysen har været omdiskuteret fra begyndelsen. Filosoffen Karl Popper argumenterede for, at dens kerneantagelser ikke kan afprøves og afkræftes, og flere akademiske psykologer mener, at teoriernes empiriske grundlag er for svagt. Andre mener, at teorien i princippet lader sig undersøge, og at kritikken ofte rammer ældre udgaver af den. Denne side tager ikke stilling til, om eller hvordan en bestemt terapiform virker. Det er et spørgsmål for fagfolk.

Har du det psykisk svært, så tal med din læge eller en psykolog. Du kan også finde generel information på sundhed.dk.

Find videre

• Sigmund Freud – liv, værker og betydning
• Freuds teori – drifter, libido og fortrængning
• Freuds personlighedsmodel – Det, Jeget og Overjeget
• De psykoseksuelle faser – oral, anal, fallisk, latens og genital fase
• Den psykoanalytiske metode – fri association, overføring og tolkning
• Psykoanalysens historie – retninger og udvikling