Psykoanalyse og psykodynamisk terapi – forskelle og fællestræk

Psykodynamisk terapi er en samlebetegnelse for beslægtede former for psykoterapi, der bygger på psykoanalysens teori og tager udgangspunkt i ubevidste processer og indre konflikter, ofte med rødder i barndommen. Begrebet bruges i praksis næsten synonymt med psykoanalytisk psykoterapi. Siden beskriver feltet, traditionen, rammerne og begreberne. Den vurderer ikke, hvad terapiformen kan opnå, og den er ikke en vejledning i at vælge terapi.

Hvad betyder terapi?

Terapi er en samlebetegnelse for planlagte forløb mellem en fagperson og en klient. Psykoterapi er den del, der foregår som samtale. Psykodynamisk psykoterapi regnes som en type psykoterapi, altså en samtalebaseret form for terapi.

Psykodynamisk eller psykoanalytisk?

Betegnelserne psykodynamisk terapi, psykodynamisk psykoterapi og psykoanalytisk psykoterapi bruges ofte om hinanden. Alle tre bygger på psykodynamisk teori, som Sigmund Freud udviklede ud fra psykoanalysen, og som senere teoretikere har udvidet. Ordet „dynamisk“ refererer til, at psyken forstås som et samspil af kræfter, fx drifter og forsvar.

Ordets rødder knyttes ifølge Wikipedia til fysiologen Ernst Wilhelm von Brückes forelæsninger fra 1874, hvor han beskrev levende organismer som energisystemer. Freud var på det tidspunkt hans studerende og overførte siden tankegangen til psyken.

I praksis skelner man ofte mellem to ting. Klassisk psykoanalyse er den oprindelige og mest intensive form. Psykodynamisk terapi er et bredere felt, der læner sig op ad psykoanalytisk teori, men som regel arbejder mindre intensivt og over kortere tid.

Forskelle og fællestræk

	Klassisk psykoanalyse	Psykodynamisk terapi
Hyppighed	Typisk tre til fem gange om ugen	Typisk en eller to gange om ugen
Rammer	I den klassiske ramme ligger analysanden på en briks	Mere fleksible rammer
Længde	Gennemsnitligt ca. 300 samtaler ifølge Wikipedia	Gennemsnitligt ca. 25–50 samtaler ifølge Wikipedia
Grundbegreber	Fri association, drømme, overføring, modstand	De samme begreber, i varierende grad

Tallene er gennemsnit og angiver ikke, hvad et bestemt forløb indeholder. De fælles træk er, at begge traditioner arbejder med fri association, drømme, genkendelse af modstand og opmærksomhed på relationen mellem terapeut og klient. De enkelte begreber er forklaret under den psykoanalytiske metode.

Fælles teoretiske grundtanker

Ifølge den danske beskrivelse hviler psykodynamisk tænkning på nogle få hovedideer:

• Det ubevidste påvirker menneskers liv, se det ubevidste.
• Erfaringer og relationer i barndommen tillægges stor betydning, se Freuds psykoseksuelle faser.
• Relationen mellem terapeut og klient, herunder overføring og modstand, er et centralt tema.
• I teorien lægges der vægt på at gøre ubevidst stof tilgængeligt for bevidstheden.

Retninger inden for traditionen

Feltet er ikke ensartet. Wikipedia nævner bl.a. disse retninger:

• Klassisk psykoanalyse efter Freud.
• Jegpsykologi, hvor bl.a. Anna Freud er en central skikkelse.
• Objektrelationsteori med Melanie Klein, Donald Winnicott og Ronald Fairbairn, der lægger vægt på tidlige relationer.
• Selvpsykologi efter Heinz Kohut.
• Lacansk analyse efter Jacques Lacan.
• Korttids dynamisk terapi, gruppebaseret terapi, neuropsykoanalytisk psykoterapi og mentaliseringsbaseret terapi.

Også Carl Jung, Alfred Adler og Otto Rank regnes for bidragydere til den bredere tradition. Jungs retning er beskrevet under Carl Gustav Jung. I Danmark blev et psykoanalytisk selskab stiftet i 1957. Mere om udviklingen findes under psykoanalysens historie og retninger.

Kritik og debat

Psykodynamiske tilgange er blevet kritiseret for at være mindre strukturerede end andre tilgange, og forløbene kan være langvarige og tidskrævende. Freuds teorier om seksualitet og drifter er blevet udfordret, og kritikere betragter dele af dem som forældede. Forskningsgrundlaget er genstand for debat, bl.a. fordi undersøgelserne er forskellige og har metodiske begrænsninger. Siden gengiver ikke resultater og sammenligner ikke terapiformer.

Valg af terapi hører hjemme hos fagpersoner

Spørgsmålet „Hvilken type terapi skal jeg vælge?“ kan en informationsside ikke besvare. Det afhænger af den enkelte persons situation og må vurderes af en fagperson. Har du det psykisk svært, så tal med din læge. Generel information findes på sundhed.dk, og en autoriseret psykolog kan kontaktes direkte. Denne side anbefaler hverken en bestemt terapiform eller en bestemt terapeut.

Læs videre

• Psykoanalyse: forsiden giver overblikket over retningen.
• Sigmund Freud om psykoanalysens grundlægger.
• Freuds teori om drifter, fortrængning og det psykiske apparat.
• Freuds personlighedsmodel om Jeg, Det og Overjeg.
• Psykoanalytiske begreber fra A til Å med korte forklaringer.