Drømmetydning i psykoanalysen: Freuds og Jungs teorier

Drømmetydning i psykoanalysen er en teori om, at drømme har en skjult betydning, som kan undersøges med bestemte begreber og en bestemt metode. Teorien er især knyttet til Sigmund Freuds bog Die Traumdeutung (Drømmetydning) og til Carl Gustav Jungs dybdepsykologi. Siden beskriver teorien og dens historie. Den tolker ikke læserens drømme og er ikke et drømmeleksikon.

Drømmetydning før Freud

Interessen for drømmes betydning er langt ældre end psykoanalysen. Der findes spor af drømmetydning fra oldtidens Mesopotamien, og i Egypten fungerede præster som drømmetydere. Fra antikken er der bevaret Oneirocritica, som Artemidoros fra Daldis skrev i 100-tallet e.Kr. Værket tolker drømmebilleder, bl.a. gennem ordspil. Freud byggede altså på en gammel tradition, men gav den en ny forklaring: drømmen skulle forstås ud fra psykens ubevidste processer.

Freuds Drømmetydning

Freuds bog udkom på forlaget Franz Deuticke i Leipzig og Wien. Den er dateret 1900, men udkom allerede den 4. november 1899. Første oplag var på 600 eksemplarer, og det tog otte år at sælge det. Bogen kom i flere reviderede udgaver, den sidste i 1929. Udgaven fra 1911 fik et langt afsnit om drømmesymbolik. Bogen indeholder analysen af en af Freuds egne drømme, den såkaldte Irma-drøm, som han bruger til at vise sin metode.

Freud kaldte tydningen af drømme for „kongevejen“ til at lære det ubevidste at kende. Tanken er, at vi i drømmen kan se spor af det materiale, som ellers holdes ude af bevidstheden. Baggrunden er forklaret under det ubevidste.

Drømmen som ønskeopfyldelse

Freuds hovedtese var, at drømme er forklædte opfyldelser af fortrængte ønsker. Ubevidste kræfter danner et ønske, og en censur forvrænger, hvordan det kommer til udtryk. Ofte er det dagens begivenheder, den såkaldte dagrest, der sætter drømmen i gang. Freud drøftede senere undtagelser. I skriftet Jenseits des Lustprinzips (Beyond the Pleasure Principle) fra 1920 drøftede han drømme, der ikke umiddelbart ligner ønskeopfyldelse.

Manifest og latent drømmeindhold

Teorien skelner mellem to niveauer:

• Manifest drømmeindhold er drømmen, som den huskes og fortælles.
• Latent drømmeindhold er den underliggende mening, som drømmeren ifølge Freud som regel ikke genkender ved opvågning.

Tolkningen går fra det manifeste til det latente. Metoden er, at drømmeren fri associerer til de enkelte elementer i drømmen. Det er forklaret under den psykoanalytiske metode.

Drømmearbejdet

Drømmearbejde er Freuds ord for de processer, der omsætter det latente indhold til det manifeste billede:

Mekanisme	Hvad den betyder i teorien
Fortætning	Flere tanker eller personer trækkes sammen i ét drømmeelement, så billedet rummer mere, end det viser
Forskydning	Tyngden flyttes, så drømmens manifeste indhold ikke ligner dens egentlige betydning. Freud tilskrev det censuren
Billedliggørelse og symbolisering	Tanker omsættes til billeder, og to personer kan smelte sammen til én figur
Sekundær bearbejdelse	Drømmerens tilbøjelighed til at give drømmen en sammenhængende fortælling

Jungs syn på drømme

Jung delte Freuds interesse for drømme, men tolkede dem anderledes. For ham var psyken selvregulerende, og drømmen kunne kompensere for en ensidig bevidst holdning ved at vise det modsatte. Han skelnede mellem symboler, der er dynamiske og har personlig betydning, og tegn, der har én fast betydning. Han insisterede derfor på at undersøge, hvad et billede betyder for netop denne drømmer.

Jung arbejdede også med arketypiske drømme, der indeholder almenmenneskelige symboler som slanger, solopgang og vismænd. Drømmefigurer, fx en gammel mand, opfattede han som udtryk for dele af psyken. Forenklet er Freuds tilgang rettet mod drømmens oprindelse i fortid og barndom, mens Jung lagde vægt på dens funktion og retning i personens udvikling. Jungs begreber er samlet under Carl Gustav Jung.

Kritik

Freuds drømmeteori har været kritiseret fra flere sider. Nogle har argumenteret for, at de drømme, Freud selv bruger som eksempler, snarere taler imod end for teorien. Historikere har påpeget, at Freud kun refererede selektivt til sine forgængere. Tesen om, at alle drømme er ønskeopfyldelser, blev som nævnt modificeret af Freud selv. Samtidig er det omdiskuteret, hvordan man kan afprøve en tolkning, når den bygger på drømmerens egne associationer.

I dag er psykoanalytisk drømmetolkning én af flere historiske måder at forstå drømme på. Den er ikke noget autoritativt svar på, hvad bestemte drømme betyder.

Hvorfor siden ikke tolker drømme

Siden indeholder ingen opslag af typen „at drømme om … betyder …“. Det har en faglig grund: I Freuds metode udspringer tolkningen af drømmerens egne associationer til drømmens elementer, og Jung understregede, at et drømmebillede skal forstås ud fra den enkelte. Freud udbyggede i senere udgaver af bogen afsnittet om symboler, men metoden hvilede stadig på associationerne. Generelle lister kan derfor ikke erstatte det, teorien selv lægger til grund.

Siden udpeger heller ikke drømme som tegn på stress eller andre tilstande. Har du det psykisk svært, eller er du bekymret for din søvn, så tal med din læge.

Læs videre

• Sigmund Freud om grundlæggeren af psykoanalysen.
• Freuds teori om drifter, fortrængning og det psykiske apparat.
• Freuds personlighedsmodel om Jeg, Det og Overjeg.
• Psykoanalytisk læsning om, hvordan teorien er brugt til at læse litteratur.
• Psykoanalytiske begreber fra A til Å med korte forklaringer.