Den psykoanalytiske metode: fri association, overføring og tolkning

Den psykoanalytiske metode er den fremgangsmåde, Sigmund Freud og hans efterfølgere udviklede til at undersøge ubevidste processer ud fra det, en person fortæller i samtale. Metodens kerne er fri association, tolkning af det, der kommer frem, og opmærksomhed på relationen mellem analytiker og analysand, altså overføring og modoverføring. Siden beskriver metoden som teori og historie. Den er ingen vejledning og vurderer ikke, hvad metoden kan opnå.

Fra hypnose til fri association

Psykoanalysen regnes for at være født med Studien über Hysterie (Studies on Hysteria) fra 1895, som Freud skrev sammen med Josef Breuer. I 1896 indførte Freud ordet „psykoanalyse“. Han var i de år på vej væk fra hypnose og suggestion. Ifølge hans biograf Ernest Jones udviklede han mellem 1892 og 1895 gradvist en fremgangsmåde, hvor personen selv taler frit. Det blev til metoden fri association.

Fri association

Ved fri association siger personen alt, hvad der falder ham eller hende ind, uden at censurere eller sortere. Det gælder tanker, billeder, erindringer og indfald, også dem der forekommer uvæsentlige, pinlige eller usammenhængende. Formålet er at komme tættere på ubevidste processer. Metoden bruges bl.a. til at undersøge drømme, se drømmetydning.

Kravet kaldes grundreglen: Personen forpligter sig til at være ærlig og ikke udelade noget. Freud sammenlignede det med en rejsende, der fortæller, hvad han ser fra et togvindue.

Rammen om samtalen

I den klassiske ramme lå analysanden på en briks, mens analytikeren sad uden for synsfeltet, så analytikerens mimik og bevægelser ikke påvirkede associationerne. Klassisk psykoanalyse foregår typisk tre til fem gange om ugen. Analytikeren indtager desuden en neutral holdning, tager ikke parti i personens indre konflikter og fortæller kun lidt om sig selv. Moderne varianter, herunder de psykodynamiske, mødes ofte en til tre gange om ugen. De er beskrevet under psykodynamisk terapi.

Tolkning og modstand

Tolkning er analytikerens forslag til, hvordan det, personen fortæller, hænger sammen med ubevidste ønsker, frygt og forsvar. I faglitteraturen skelnes mellem flere slags tolkning, bl.a. dynamiske tolkninger (hvordan ønsker, angst og forsvar spiller sammen), genetiske (hvordan fortiden påvirker nutiden), tolkning af modstand, tolkning af overføring og drømmetolkning.

Modstand er Freuds ord for de kræfter, der modarbejder, at fortrængt stof bliver bevidst. Ifølge teorien opretholdes modstanden gennem forsvarsmekanismer og kan vise sig som vanskeligheder med at associere eller som afvigelser fra rammen, fx i forhold til tider og betaling. Analytikeren holder derfor øje med modstand, især når personen afviger fra den aftalte ramme.

Overføring

Overføring (transference) er, at gamle følelser, holdninger, ønsker eller fantasier gentages over for en person i nutiden. Traditionelt forstås det som følelser fra en tidlig relation i barndommen, som i analysen rettes mod analytikeren. Overføringen kan komme til udtryk som erotisk tiltrækning, vrede, mistillid, stærk afhængighed eller ved at analytikeren får en næsten guruagtig status.

Freud opfattede først overføring som en hindring, fordi den kunne standse den frie association. Senere kom han til den opfattelse, at netop analysen af overføringen er en kerne i arbejdet. I psykodynamisk tradition bruges overføringen til at belyse uløste konflikter med personer fra barndommen.

Modoverføring

Modoverføring (countertransference) er analytikerens eller terapeutens følelsesmæssige reaktion på personen. Den er formet af analytikerens egen historie og er ofte en reaktion på personens overføring.

Freud beskrev begrebet offentligt i 1910 som en følge af patientens indflydelse på lægens ubevidste følelser. Han så det primært som et personligt problem, som analytikeren måtte erkende og beherske. Senere analytikere ændrede synet. Paula Heimann opfattede modoverføringen som en del af selve relationen og som en mulig kilde til forståelse af personen, og Heinrich Racker advarede mod at fortrænge den. Brugen af modoverføring er fortsat omdiskuteret.

Metoden uden for samtalen

Den psykoanalytiske metode er også blevet overført til tekster og kunst, hvor man søger efter ubevidste temaer og konflikter. Det er beskrevet under psykoanalytisk læsning.

Kritik

• Kan teorien afprøves? Filosoffen Karl Popper hævdede, at psykoanalysens grundantagelser hverken kan afprøves eller afvises, og at den derfor er pseudovidenskab. Adolf Grünbaum argumenterede i 1993 for, at teorierne godt kan afprøves, men at de kausale påstande ikke understøttes af det kliniske materiale.
• Selve teknikken. Objektrelationsteoretikere mente, at Freud stadig brugte pres over for sine patienter, og kritikere har sat spørgsmålstegn ved fri associations gyldighed.
• Resultaterne. Evidensen for, hvad metoden kan opnå, er omdiskuteret. Siden gengiver ikke undersøgelser og anbefaler ingen terapiform.

Har du det psykisk svært, så tal med din læge.

Læs videre

• Sigmund Freud om metodens grundlægger.
• Freuds teori om drifter, fortrængning og det psykiske apparat.
• Det ubevidste om det begreb, metoden er bygget op omkring.
• Carl Gustav Jung om en anden tradition, som også arbejder med drømme og symboler.
• Psykoanalytiske begreber fra A til Å med korte forklaringer.