Psykoanalytiske begreber fra A til Å

Her er psykoanalysens vigtigste begreber forklaret kort og i alfabetisk rækkefølge. Hvert opslag peger videre til den side, hvor emnet uddybes. Ordbogen beskriver teorier og er hverken en vejledning eller en måde at tolke sig selv eller andre på.

Hvad er freudiansk analyse?

Freudiansk analyse er en analyse af handlinger, udsagn og drømme ud fra Sigmund Freuds teori om det ubevidste. De samme begreber bruges også i litterære tolkninger (se psykoanalytisk læsning). Grundtankerne er samlet under Freuds teori, og psykoanalyse er forsiden for hele emnet.

Hvad betyder freudian slip?

En freudian slip er det samme som en freudiansk fortalelse: en fejl i tale, hukommelse eller handling, som Freud mente havde en skjult betydning. Opslaget længere nede under F forklarer begrebet nærmere.

A

Analytisk psykologi

Carl Gustav Jungs retning, som udviklede sig adskilt fra psykoanalysen efter bruddet med Freud i 1913. Jung brugte libido om psykisk energi i bred forstand og arbejdede med det kollektive ubevidste og arketyper. Læs mere på siden om Carl Gustav Jung.

Angst

I Freuds senere teori hænger angst sammen med personlighedsmodellens tre instanser. Man skelner bl.a. mellem driftsangst, samvittighedsangst og angst for at handle forkert over for omverdenen. Signalangst er en advarsel, og forsvarsmekanismerne beskrives som måder at undgå angst på. Begrebet er teoretisk. Spørgsmål om egen trivsel hører hjemme hos egen læge eller psykolog. Se Freuds personlighedsmodel.

Arketyper

Jungs betegnelse for medfødte, fælles former i psyken, som ifølge ham præger, hvordan mennesker opfatter og ordner erfaring. Arketyper kendes kun gennem de billeder og idéer, de viser sig i. Kritikere har kaldt begrebet svært at efterprøve. Se Carl Gustav Jung.

D

Det (id)

Den del af psyken i Freuds personlighedsmodel fra 1923, der rummer drifterne. Det er ubevidst, findes fra fødslen og følger lystprincippet. Se Freuds personlighedsmodel.

Det kollektive ubevidste

Jungs begreb for et lag i psyken, som alle mennesker deler. Ifølge Jung er det nedarvet og ikke dannet gennem personlig erfaring, og han placerede det under det personlige ubevidste. Han brugte begrebet første gang i en tekst fra 1916. Det er omstridt og er blevet kritiseret som svært at teste. Se Carl Gustav Jung og det ubevidste.

Det ubevidste

Psykiske processer, som personen ikke er bevidst om, eller som er fortrængt. Idéen er central i psykoanalysen. Freud og Jung opfattede det forskelligt: Freud som rummet for fortrængt stof, Jung også som et fælles lag. Se det ubevidste.

Drifter

I Freuds tidlige teori de biologisk forankrede kræfter bag det psykiske liv, især seksuelle og aggressive. Driftpsykologien er den ældste fase i psykoanalysens udvikling og stammer fra 1890’erne. Senere retninger som objektrelationsteori og selvpsykologi lægger mindre vægt på dem. Se Freuds teori.

Drømmearbejde

Freuds betegnelse for de processer, der omformer drømmens skjulte tanker til det, man husker. Det omfatter:

• fortætning: ét element står for flere idéer
• forskydning: følelsesmæssig vægt flyttes til noget andet
• omsætning til billeder og symbolisering
• sekundær bearbejdning: drømmeren lægger en sammenhængende historie over drømmen

Se drømmetydning i psykoanalysen.

F

Forsvarsmekanismer

Forsvarsmekanismer er ubevidste psykiske mekanismer, som ifølge teorien skal beskytte jeget mod uønsket psykisk smerte, fx ubehagelige erindringer og indre konflikter. Anna Freud skrev om dem i en bog fra 1936. Wikipedia skelner mellem primitive mekanismer, der dannes tidligt, og mere udviklede, der dannes senere. Projektion og splitting regnes som primitive. Fortrængning og sublimering regnes som udviklede.

Mekanisme	Kort beskrivelse
Fornægtelse	Man nægter at se en truende virkelighed
Forskydning	Følelsen rettes mod et andet mål end det oprindelige
Rationalisering	Man finder en tilsyneladende logisk forklaring på noget ubehageligt
Reaktionsdannelse	En uacceptabel impuls vendes til sin modsætning
Regression	Man vender tilbage til et tidligere udviklingstrin
Splitting	Personer eller sider af én selv opdeles i helt gode og helt onde

Opslaget beskriver teori og kan ikke bruges til at vurdere en bestemt person. Se Freuds personlighedsmodel for jegets rolle og Freuds teori for driftslæren.

Fortrængning

Ubevidst udelukkelse af tanker, minder eller impulser fra bevidstheden. Freud kaldte den i 1914 hjørnestenen i psykoanalysen. Fortrængning hænger sammen med modstand, som er de ubevidste forsøg på at holde stoffet ude. Se Freuds teori.

Freudiansk fortalelse

En freudiansk fortalelse (også kaldet parapraksis eller freudian slip) er en fejl i tale, hukommelse eller handling, som ifølge Freud ikke er tilfældig. Han beskrev fænomenet i sit værk om hverdagslivets psykopatologi fra 1901 og kaldte dem Fehlleistungen, groft oversat fejlfunktioner. Freud mente, at fortalelser kan afsløre tilbageholdte eller fortrængte impulser, og brugte dem som tegn på, at ubevidste processer også er i spil i almindelige menneskers hverdag.

Begrebet er omstridt. Udtrykket bruges ofte om enhver forsproglig fejl, selv når ingen fortrængt impuls er i spil. Kognitive psykologer forklarer fortalelser med konflikter i sprogproduktionen, uopmærksomhed og vanemønstre. Se det ubevidste og Freuds teori.

Fri association

Grundmetoden i psykoanalysen: den, der er i analyse, siger, hvad der falder ham eller hende ind, uden at censurere. Freud udviklede metoden som alternativ til hypnose. Ifølge Ernest Jones skete det gradvist mellem 1892 og 1895. Til metoden hører en grundregel om ærlighed og om ikke at udelade noget. Se den psykoanalytiske metode.

J

Jeget (ego)

Instansen i personlighedsmodellen, der formidler mellem drifterne, omverdenens krav og overjegets normer. Jeget følger realitetsprincippet. Freud sammenlignede det med en rytter, der styrer en stærkere hest. Se Freuds personlighedsmodel.

L

Latensfase

Den fjerde af Freuds fem psykoseksuelle faser, efter den falliske fase og før den genitale. Den angives ofte at løbe fra omkring 7-årsalderen til puberteten. Freud beskrev den som en relativt stabil periode, hvor barnets libido rettes mod bl.a. venner. Se de psykoseksuelle faser.

Libido

Freuds betegnelse for den psykiske energi bag seksualdriften. Han udvidede den senere til et bredere begreb. Jung brugte ordet om psykisk energi i almindelighed. Se Freuds teori.

Lystprincippet

Det princip, som id’et følger: det søger umiddelbar tilfredsstillelse uden hensyn til virkelighed, moral eller tid. Modsat står realitetsprincippet. Se Freuds personlighedsmodel.

M

Manifest og latent indhold

Ifølge Freud er drømmens manifeste indhold det, drømmeren husker. Det latente indhold er den skjulte mening, som drømmeren ikke selv kan genkende uden videre. Se drømmetydning i psykoanalysen.

Modoverføring

Terapeutens egne følelser over for patienten. Opmærksomhed på egen modoverføring beskrives som næsten lige så vigtig som forståelsen af patientens overføring. Se den psykoanalytiske metode.

Modstand

Freuds betegnelse for de ubevidste forsøg på at holde smertefulde minder uden for bevidstheden. Se den psykoanalytiske metode.

O

Objektrelationsteori

Retning, der fokuserer på, hvordan tidlige relationer, især til moderen, danner indre billeder af andre, som præger personligheden senere. Den lægger mindre vægt på drifter end Freud. Se psykoanalysens historie.

Overføring

Følelser, holdninger og ønsker fra tidligere relationer rettes ubevidst mod en person i nutiden, i terapi mod terapeuten. Freud opfattede den først som patientens modstand, men kom til at betragte analysen af den som central. Se den psykoanalytiske metode.

Overjeget

Den indre moralske autoritet, som ifølge Freud overtages fra forældre og normer i barndommen via ødipuskomplekset. Den fungerer som samvittighed, kritiserer og begrænser jeget. Se Freuds personlighedsmodel.

P

Projektion

Projektion er, at man tillægger andre sine egne tanker, følelser eller egenskaber, fordi de er svære at rumme hos én selv. Freud beskrev den først i breve til Wilhelm Fliess, og Anna Freud og Karl Abraham udviklede begrebet videre. Wikipedia regner projektion for en primitiv forsvarsmekanisme. Ordsproget „tyv tror, hver mand stjæler“ bruges som eksempel. Se Freuds teori.

Psykoseksuelle faser

Freuds teori om barnets udvikling i stadier, fra den orale over den anale og falliske til latensfasen og den genitale fase. Se de psykoseksuelle faser.

R

Realitetsprincippet

Princippet, som jeget følger: det bruger fornuft, opfattelse og planlægning til at kanalisere impulser til handlinger, der er mulige i virkeligheden. Se Freuds personlighedsmodel.

S

Selvpsykologi

Retning grundlagt af Heinz Kohut (1913–1981). Den lægger vægt på empati og på, hvordan selvfølelsen opbygges i relationer, og afviser, at Freuds psykoseksuelle driftsteori er grundlæggende. Se psykoanalysens historie.

Sublimering

Sublimering er, at driftsenergi omsættes til aktiviteter, som samfundet værdsætter, fx kunst eller videnskab. Freud så det som en omdirigering af libido og som tegn på modenhed. Anna Freud regnede i 1936 sublimering blandt de vigtige forsvarsmekanismer, og i dag regnes den for en moden mekanisme. Senere psykoanalytikere, fx Melanie Klein, lagde ideen mere til side, og Jung afviste Freuds forklaring. Se Freuds teori.

T

Tolkning

I psykoanalysen er tolkning arbejdet med at udlede mening af handlinger, udsagn og drømme. Begrebet bruges også om læsning af tekster. Se den psykoanalytiske metode og psykoanalytisk læsning.

Ø

Ødipuskompleks

Navnet stammer fra den græske sagnkonge Ødipus, der ifølge myten blev gift med sin mor. I psykoanalysen betegner det en ubevidst kærlighed til den ene forælder og rivalisering med den anden i tidlig barndom. Tanken fremgår allerede af Drømmetydning (1899). Antropologen Bronisław Malinowski kritiserede, at komplekset skulle være universelt. Se de psykoseksuelle faser.