Det ubevidste – fra Freud til Jungs kollektive ubevidste

Det ubevidste er den del af psyken, som en person ikke umiddelbart er klar over, men som ifølge psykoanalysen alligevel påvirker tanker, følelser og handlinger. Begrebet står centralt hos Sigmund Freud, og Carl Gustav Jung føjede senere idéen om et kollektivt ubevidst til. Siden gennemgår begreberne som teori og idéhistorie.

Hvad betyder bevidst og ubevidst?

I almindeligt dansk bruges „ubevidst“ om noget, der ikke er styret af tanke eller vilje, og som man ikke er klar over. Sådan definerer Den Danske Ordbog ordet, og ordbogen angiver „bevidst“ som modsætning og „ikkebevidst“ som synonym.

I psykoanalysen får ordet en mere præcis betydning. „Det ubevidste“ betegner her et område af psyken med indhold, der ikke er tilgængeligt for bevidstheden, men som ifølge teorien alligevel har betydning for, hvordan et menneske tænker og handler. Det adskiller sig fra det, man blot ikke tænker på i øjeblikket, for sådant stof hører til det førbevidste (se nedenfor). Ordet „underbevidst“ bruges i daglig tale, men er ikke et fast begreb i Freuds model.

En idé, der er ældre end Freud

Tanken om, at mennesket påvirkes af processer, det ikke selv er opmærksom på, findes i filosofien længe før psykoanalysen. Den tyske filosof Friedrich Schelling regnes for at have præget det tyske ord unbewusst, og Eduard von Hartmann udgav i 1869 værket Philosophie des Unbewussten. Det var dog Freud, der gjorde det ubevidste til hjørnesten i en samlet teori om psyken, og det er hans version, psykoanalysen bygger på. Læs mere om ham under Sigmund Freud og Freuds teori.

Freuds model: bevidst, førbevidst og ubevidst

Freud delte psyken i tre områder. Opdelingen kaldes den topografiske model.

Område	Indhold	Forhold til bevidstheden
Det bevidste	Det, personen er opmærksom på lige nu	Er til stede i opmærksomheden
Det førbevidste	Erindringer og viden, der ikke er i fokus	Kan blive bevidst, når opmærksomheden rettes mod det
Det ubevidste	Stof, der er gjort utilgængeligt ved fortrængning	Er ikke direkte tilgængeligt

Forskellen mellem det førbevidste og det ubevidste er afgørende. En erindring om, hvad man spiste til frokost i går, ligger i det førbevidste og kan hentes frem. Det ubevidste er derimod holdt ude af bevidstheden af en aktiv proces.

Fortrængning

Fortrængning er ifølge Freud den proces, der holder ængstende impulser og minder fra barndommen ude af bevidstheden. Det fortrængte forsvinder ikke. Teorien siger, at det bliver ved med at presse på og kun slipper igennem i forklædt form, fx i drømme eller i fortalelser. Det er baggrunden for psykoanalysens interesse for drømmetydning og for den tilgang til samtalen, der er beskrevet under den psykoanalytiske metode.

Fordi begrebet „det ubevidste“ var flertydigt, supplerede Freud senere sin model med en strukturel opdeling i Jeg, Det og Overjeg. Den er forklaret i Freuds personlighedsmodel.

Jungs kollektive ubevidste

Jung var enig med Freud i, at det ubevidste former personligheden, men han delte det i to lag:

• Det personlige ubevidste rummer glemt eller fortrængt stof fra den enkeltes eget liv.
• Det kollektive ubevidste er det dybeste lag. Ifølge Jung rummer det medfødte strukturer, som alle mennesker deler, og som ikke stammer fra personens egne erfaringer.

Jung brugte udtrykket „kollektivt ubevidst“ fra 1916. Indholdet kalder han arketyper: medfødte mønstre, som ifølge ham ligger bag tilbagevendende motiver i myter, fortællinger og drømme. Som støtte for tanken pegede han bl.a. på drømme, aktiv imagination og gentagne mytologiske motiver. Jung opfattede Freuds psykoanalyse som rettet mod det personlige lag og afviste, at seksualitet ligger til grund for alt ubevidst stof.

Arketyperne og Jungs øvrige begreber, fx persona og skygge, er gennemgået under Carl Gustav Jung og den analytiske psykologi. Her kan du også læse om hans forhold til Freud.

Freud og Jung i overblik

	Freud	Jung
Inddeling	Bevidst, førbevidst og ubevidst, senere også Jeg, Det og Overjeg	Bevidsthed, personligt ubevidst og kollektivt ubevidst
Indhold	Fortrængte impulser og minder fra personens eget liv	Personligt lag med den enkeltes stof og et kollektivt lag med arketyper
Seksualitetens rolle	Fremtrædende i forklaringen af det ubevidste	Afvist som eneste grundlag

Kritik og diskussion

Det kollektive ubevidste er et omdiskuteret begreb. Kritikere har kaldt det svært at efterprøve og peget på, at ens mønstre i myter og symboler også kan forklares ved, at mennesker lever under sammenlignelige vilkår, uden at noget skal være nedarvet. Andre har beskrevet teorien som uvidenskabelig eller fatalistisk. Fra jungiansk side er det anerkendt, at begrebet ikke let lader sig afprøve i kontrollerede forsøg.

Siden beskriver begreberne som en del af en teoretisk tradition. Den tager ikke stilling til, om eller hvordan de kan bruges i praksis.

Læs videre

• Psykoanalyse: forsiden giver overblikket.
• Psykoanalytiske begreber fra A til Å forklarer fagordene kort.
• Freuds personlighedsmodel beskriver Jeg, Det og Overjeg.