Carl Gustav Jung og den analytiske psykologi

Carl Gustav Jung (1875–1961) var en schweizisk psykiater, der udviklede den analytiske psykologi. Han var i en årrække Sigmund Freuds nære medarbejder, men brød med ham i 1912–13. Siden har hans retning stået som en selvstændig tradition ved siden af psykoanalysen. I daglig tale kaldes den undertiden „jungiansk psykoanalyse“, men Jung selv brugte betegnelsen analytisk psykologi.

Hvem var Carl Jung?

Jung blev født den 26. juli 1875 i Kesswil i Schweiz og døde den 6. juni 1961 i Küsnacht. Han læste medicin i Basel og arbejdede fra 1900 under Eugen Bleuler på det psykiatriske hospital Burghölzli i Zürich. Hans disputats fra 1902 handlede om såkaldt okkulte fænomeners psykologi og patologi. I 1906 udgav han studier over associationsforsøg, og i 1909 åbnede han privat praksis i Küsnacht. I 1920’erne og 1930’erne rejste han til bl.a. Nordamerika, Østafrika og Indien for at studere andre kulturer. I 1943 blev han professor i medicinsk psykologi i Basel, men trak sig året efter efter et hjertestop.

Jung og Freud

Jung mødte Freud i Wien i 1907. I 1910 blev han den første præsident for Den Internationale Psykoanalytiske Forening, som blev stiftet samme år. Uenigheden handlede især om libidobegrebet og seksualitetens rolle, om det ubevidstes natur og om Jungs interesse for det parapsykologiske. Freud kritiserede Jungs udvidede libidobegreb og det kollektive ubevidste, som han fandt for bredt. I 1912 brød de, og i januar 1913 afsluttede Freud venskabet. Jung kaldte i 1912–13 sin retning analytisk psykologi.

Jungs teori deler nogle udgangspunkter med Freuds, fx at det ubevidste har stor betydning, men den er udformet anderledes og regnes ikke som en variant af psykoanalysen. Freuds egen teori er beskrevet under Sigmund Freud og Freuds teori.

Analytisk psykologi: grundtanker

Analytisk psykologi undersøger psyken gennem det ubevidste, drømme, symboler og myter. Jung delte det ubevidste i et personligt lag og et kollektivt lag. Det kollektive ubevidste er forklaret mere udførligt under det ubevidste.

Arketyper

En arketype er ifølge Jung et medfødt, universelt mønster, der præger forestillinger og oplevelser og ligger bag tilbagevendende temaer i myter, fortællinger og drømme. Han brugte betegnelsen fra omkring 1919. Før det talte han om „urbilleder“. Arketypen er en tom form, mens de konkrete billeder formes af kultur og situation. Jung understregede selv, at det er tilbøjeligheden til at danne forestillinger, der er medfødt, ikke færdige billeder.

Jung beskrev bl.a. persona, skyggen, anima og animus samt selvet som centrale arketyper. Derudover nævnte han figurer som moderen, barnet, den vise gamle mand og jomfruen.

Jungianske begreber i overblik

Begreb	Kort forklaring
Persona	Den rolle eller „maske“, en person viser omverdenen. Jung advarede mod at identificere sig helt med den
Skyggen	Den del af psyken, som jeget ikke vil kendes ved. Den er ikke kun negativ
Anima og animus	Det ubevidste kvindelige hos manden og det ubevidste mandlige hos kvinden. Mange nutidige jungianere ser dem som til stede hos alle
Selvet	Centrum i hele psyken, både det bevidste og det ubevidste
Kompleks	En klynge af følelsesladede erindringer og holdninger, ofte samlet om en arketype, fx et „moderkompleks“
Individuation	Jungs ord for en livslang proces, hvor ubevidst indhold gøres bevidst og modsætninger forenes. Målet er at blive fuldstændig, ikke fuldkommen
Psykologiske typer	Ekstraversion og introversion samt fire funktioner: tænkning, følelse, sansning og intuition. Beskrevet i Psykologiske typer fra 1921
Synkronicitet	Meningsfulde sammentræf, der ikke forklares ved årsagssammenhæng. Udtrykket brugte Jung første gang i 1930

Jungs syn på drømme

I analytisk psykologi spiller drømme en stor rolle. Jung så det ubevidste som en modvægt til bevidsthedens ensidighed, og drømme kunne vise det modsatte af den bevidste holdning. Han skelnede mellem symboler og tegn og lagde vægt på, hvad et billede betyder for den enkelte drømmer. Se mere under drømmetydning i psykoanalysen, hvor Jungs og Freuds opfattelser stilles over for hinanden.

Kritik og omstridte sider

• Videnskabelig status. Jung har spillet en forholdsvis lille rolle i den akademiske psykologi, men større uden for den. Arketypeteorien er blevet kaldt essentialistisk og vanskelig at efterprøve, og synkronicitet er af kritikere blevet betegnet som pseudovidenskab.
• Kulturelle indvendinger. Kritikere har anført, at universelle arketyper kan flade forskelle mellem kulturer ud og stereotypisere køn.
• Politiske udtalelser. Jungs psykologiske analyser af Hitler og nazismen i 1930’erne er omstridte.
• Religion. Jungs udsagn om religion og det metafysiske har givet anledning til debat.

Kritikken er en del af billedet af Jung som idéhistorisk figur. Siden vurderer ikke, hvad retningen kan bruges til. Har du det psykisk svært, så tal med din læge.

Læs videre

• Psykoanalytiske begreber fra A til Å forklarer fagordene kort.
• Freuds personlighedsmodel viser, hvordan Freud selv opdelte psyken.
• Psykoanalysens historie og retninger placerer Jung blandt de øvrige skoler.