Freuds personlighedsmodel: id, jeg og overjeg

Freuds personlighedsmodel deler psyken i tre instanser: Det (id), Jeget (ego) og Overjeget (superego). Sigmund Freud introducerede modellen i Hinsides lystprincippet (1920) og udbyggede den i Jeget og detet (1923). Den illustreres ofte som et æg, „Freuds æg“, eller som et isbjerg. Modellen er en teoretisk forklaringsramme og ikke en beskrivelse af bestemte steder i hjernen.

De tre instanser

Instans	Andre betegnelser	Kort om funktionen
Det	id, das Es, nogle gange „underjeget“	Drifter, impulser og ønsker, der kræver tilfredsstillelse
Jeget	ego, das Ich	Formidler mellem Det, Overjeget og virkeligheden
Overjeget	superego, das Über-Ich	Moral, idealer og samvittighed

Freud brugte almindelige tyske ord: „det“, „jeg“ og „over-jeg“. De latinske betegnelser id, ego og superego stammer fra den engelske oversættelse, og de er blevet internationalt udbredt.

Det (id)

Det (id) er den mest oprindelige del af psyken. Ifølge Freud er instansen til stede fra fødslen, og den rummer drifterne, fx aggressionsdriften og seksuallysten. Det styres af lystprincippet, altså kravet om umiddelbar tilfredsstillelse, og kender hverken moral eller hensyn. Instansen rummer også glemte og fortrængte oplevelser fra barndommen og er helt ubevidst. Begreberne drifter og fortrængning er forklaret under Freuds teori.

Jeget (ego)

Jeget er den instans, der formidler. Jegets opgave er at veje Dets krav om tilfredsstillelse mod virkelighedens muligheder og Overjegets krav om moral. Jeget følger realitetsprincippet, og det står for tænkning, planlægning og opfattelse af omverdenen. Freud sammenlignede Jeget med en rytter, der skal styre en hest, som er stærkere end rytteren selv.

Jeget bruger forsvarsmekanismer, når spændingen mellem instanserne bliver for stor. Fortrængning, projektion og sublimering er eksempler, som er samlet under psykoanalytiske begreber fra A til Å.

Det freudianske jeg er ikke det samme som begrebet jeg i filosofien, hvor det traditionelt er den kerne, bevidstheden samler sig om.

Overjeget (superego)

Overjeget er den moralske del af personligheden. Det rummer samvittighed, idealer og kritisk selvobservation. Ifølge Freud dannes det i barndommen, når barnet tager forældrenes og samfundets normer ind i sig, og det hænger sammen med udviklingen omkring Ødipuskomplekset, som er forklaret under de psykoseksuelle faser. Overjeget presser Jeget til at holde Dets impulser tilbage, og det kan over tid tilpasse sig nye regler, hvilket Det ikke gør.

Hvordan hænger instanserne sammen?

Overjeget og Det er modsætninger, og Jeget står mellem dem. Ifølge teorien opstår der konflikter, når kravene støder sammen. Et hverdagseksempel i modellens sprog: lysten til at sige sin mening højt i en vanskelig situation hører til Det, vurderingen af, hvad der er muligt og klogt, hører til Jeget, og tanken om, at man bør vise hensyn, hører til Overjeget.

Wikipedia gengiver, at angst i teorien kan opstå i overgangene mellem de tre instanser, fx som driftsangst eller samvittighedsangst. Modellen beskriver, hvordan Freud forestillede sig psykens indre konflikter. Instanserne kan ikke iagttages direkte.

Bevidst, førbevidst og ubevidst

Før personlighedsmodellen havde Freud allerede delt psyken i tre niveauer, den topografiske model fra Drømmetydning:

• Bevidst er det, vi har i opmærksomheden lige nu.
• Førbevidst er tanker og minder, som vi kan hente frem, hvis vi retter opmærksomheden mod dem.
• Ubevidst er indhold, som ikke er umiddelbart tilgængeligt.

Freud indførte personlighedsmodellen blandt andet, fordi ordet „ubevidst“ kunne betyde flere ting. De to modeller afløser ikke hinanden. Instanserne skærer på tværs af niveauerne: Det er helt ubevidst, mens Jeget og Overjeget har både bevidste og ubevidste dele. Derfor opgav Freud aldrig den første model. Se også det ubevidste.

Freuds æg og isbjerget

Freuds æg er en tegning, hvor personligheden er afbildet som et æg med flere felter. Tegningerne varierer, men de placerer ofte Det nederst i det ubevidste, mens Jeget og Overjeget går op i det bevidste. Ægget bruges ofte i undervisning til at samle modellens tre instanser og de tre bevidsthedsniveauer i ét billede.

Isbjerget er en beslægtet metafor: Kun toppen er synlig over vandet, mens den største del er skjult under overfladen. Metaforen bruges ofte i undervisning som en forenklet fremstilling af modellen, og den viser ikke libido, den energi, drifterne bygger på. Libido er forklaret under Freuds teori.

Hvad er et freudiansk slip?

Et freudiansk slip er en sproglig fejltagelse, som ifølge Freuds teori kan afsløre tanker, der ellers holdes ude af bevidstheden. I modellens sprog er det et øjeblik, hvor Jegets kontrol svigter, og noget fra det fortrængte slipper igennem. Udtrykket bruges i dag også i dagligsproget om uheldige ordvalg.

Kritik og videreudvikling

Modellen har været kritiseret af flere grunde:

• Den bygger på teoretiske antagelser, som er svære at afprøve. Filosoffen Karl Popper mente om psykoanalysen i bred forstand, at centrale antagelser ikke kan afkræftes.
• Forklaringen af Overjegets dannelse via Ødipuskomplekset er blevet kaldt kønsforudindtaget, fordi den antager, at kvinders Overjeg dannes anderledes end mænds.
• Psykoanalytikeren Bruno Bettelheim mente, at de engelske oversættelser skjuler noget af det, Freud mente med sine hverdagsord.

Modellen har samtidig givet anledning til nye retninger. Jegpsykologien, som blandt andre Anna Freud og Heinz Hartmann udviklede, flyttede opmærksomheden fra drifterne til Jegets funktioner og forsvar.

Siden beskriver modellen som teori og idéhistorie. Har du det psykisk svært, så tal med din læge eller en psykolog.

Læs videre

• Sigmund Freud – liv og værker
• Freuds teori – drifter, libido og fortrængning
• Psykoanalyse – forside og overblik